|
Rotteriet. |
||
|
Rotteriets historie starter i 2002, da jeg flytter sammen med ham, som senere bliver min mand. Han havde to rotter ved navn Toshiro og Mifune, et par husky brødre, med lidt for meget bagage. Men vi holdt nu meget af dem alligevel. I 2003 kom de første hunner til og det førte til det første kuld i december 2003. Siden er det gået stille og roligt, og jeg får ikke kuld før igen næsten 2 år senere, nemlig oktober 2005. Avlen har kun et formål for mig, nemlig at lave søde og sunde unger, så jeg ihvertfald selv har gode kæledyr. For rotterne er først og fremmest kæledyr for mig, og det er også derfor der så sjældent er kuld her. Pga. et begrænset antal pladser til dyr sker det ikke så tit at mine rotter lever op til mine krav til avlsdyr. Men jeg holder lige meget af dem, selvom de måske ikke lige er egnede til at føre videre. Mine drømme om farver og aftegninger er sekundære i avlen, og jeg er stadig langt fra mine mål. Jeg vil gerne engang kunne avle platin, da det er min absolutte yndlingsfarve, men det går lidt langsomt, da mine dyr ikke passer så godt farvemæssigt. Men så længe jeg har gode kæledyr går det nu også. Og det er meget hyggeligt at have lidt forskellige farver i burene, så man kan kende forskel på de små. ;) |
||